Tilkørsel

Her er der forsøgt at svare på de meste hyppige spørgsmål omkring tilkørsel:

Kommer min hest på fold?
Alle heste kommer daglig på fold i nogle timer. Som regel går de hver for sig, men ved siden af eller i nærheden af andre heste som går på fold.

Hvad fodres der med?
Der fodres med hø, valset havre, byg og et tilskud af mineraler. Der er salt sliksten tilgængelig i boksene.

Strøelse?
Alle heste står i bokse strøede med halm.

Må jeg besøge min hest under trænings opholdet?
Alle ejere er velkommen til at besøge deres heste under opholdet og for at overvare træningen. Vil man sikre sig at hesten ikke allerede er trænet inden ankomst, er det bedste at ringe dagen før for at aftale en tid.

Skal jeg have seletøj / vogn med til hesten?
Det er ikke nødvendigt at have dit eget seletøj eller vogn med under tilkørslen. Når det viser sig hesten bliver en fornuftig kørehest, kan der herefter findes et godt brugt eller nyt sele. Med meget små eller store heste kan det dog blive nødvendigt at komme med eget eller evt. et lånt sele. Henrik sørger for tilpasning og rådgiver gerne om købet.

Hvordan foregår tilkørslen?
Tilkørslen foregår i følgende stadier eller kombinationer af stadier, alt efter hvor meget hesten allerede kan ved ankomst:

Longering med kapsun/hovedtøj, gradvis træning til kommandoer
Longering med gjord
Longering med gjord og halerem
Longering med gjord, halerem og indspændingstøjler
Longering med seletøj
Longering med seletøj samt hovedtøj med skyklapper
Kørsel fra jorden
Tilvænning til lyd bagfra
Tilvænning til vognstængerne – kontakt og bevægelser
Forspænding og frem i skridt
Forspænding og frem i skridt og trav i én retning
Kørsel til højre og venstre
Videre træning i alle gangarter
Kørsel udenfor
Kørsel i trafik
Overgang fra 2-hjulet trænings vogn til 4-hjuls og evt. egen vogn

1-spand / 2-spand?
Henrik tilkører alle heste som 1-spand først, også selvom de skal køres senere i 2-spand. På den måde opnås en bedre og trygt samarbejde med hver hest inden den sættes sammen med en makker. En god rutineret makker er klart en fordel for en ny-tilkørt hest, dog er det ikke en forudsætning for at lave en god 2-spand.

Kan alle heste tilkøres?
Alle racer/typer kan i princippet tilkøres. Igennem årene har Henrik tilkørt alt fra Shetlands ponyer til Shire og derunder kommer haflinger, fjordheste, sportsponyer, araber, varmblodsheste og blandingsracer, frisere, Jysk heste, Belgier, Irish Cob / tinkere, Welsh, New Forest, Dales, Norsk Dulmer osv.
Der er dog individuelle heste der ikke kan eller burde tilkøres. Nogle heste har haft en eller flere dårlige erfaringer, der gør dem udtryk med kørsel for vogn. De kan være ’forsøgt’ tilkørt af en uerfaren eller blot uheldig kusk og derved fået en forskrækkelse. Nogle heste er enten blevet bagsky eller er fra naturens side meget bagsky, hvilken gør det svært eller meget tidskrævende at træne dem til at stå stille eller slappe af for vognen. Der kan også forekomme heste med en utrolig vågn temperament og som er derved ikke velegnede som køreheste.  Det kan ske at hesten sagtens kan tilkøres af en professionel men dens ejer har ikke erfaring nok til at køre den på en forsvarlig måde.

Nogle gange kommer der en hest i træning som vi kan selv være i tvivl om er muligt at køre til, men det lykkedes alligevel helt fint. Omvendt er der tilfælde hvor det viser sig at en hest der syntes at være velegnet til kørsel ikke er det. Som regel, er en uge eller to i træning nok tid forat spore om en fornuftig tilkørsel ville være muligt.

Skal jeg lave noget af grundarbejde med hesten inden ankomst?
Hvis man har erfaring og mod på det må man gerne det (såsom at gøre hesten longe og seletøjs vant). På den måde er hesten allerede ved ankomst en skridt nærmer tilkørslen. Hvis man ikke er erfaren er det bedre at lade vare. Man skal altid huske at en bange hest kan være en farlig hest, både for sig selv og omgivelserne.  Selv hos den roligste hest kan der forekomme uforudset reaktioner. Det kan have stor betydning for hestens tillid til træning hvis den får en dårlig oplevelse. Har man alligevel taget opgaven til sig og hesten er blevet bang, sættes der stor pris på at den information gives videre ved ankomst. På denne måde kan man være på forkant ved eventuelle problemer.

Må eller skal hesten galopere for vognen?
Langt det fleste heste der bruges til hobby kørsel, tur- eller turist kørsel eller som arbejdsheste går for det mest i skridt og/eller trav. Selvom der er mange køreheste der ikke bliver bedt om det, eller har behov for at galopere for vogn, er det en god ide at hesten alligevel er blevet trænet lidt i galop.

Skulle hesten spring an i galop, ville anspringen ikke give årsag til forskrækkelse for hverken hest eller kusk. Før i tiden, var det normalt at kørehesten kun måtte skridt eller trav og den skulle heller ikke, hverken den eller nu, galopere på hård asfalterede veje. Konkurrence heste derimod, kører kegler kørsel og maraton,hvor de skal galopere. Enspændere skal i øvrigt galopere i de højere dressurprogrammer.

Når hesten går fint i skridt og trav, plejer det ikke at give problemer at også tilføje galoppen. Som regel, har hesten allerede på et tidspunkt i træning ’budt ind’ med galop og her får den love at går stille frem og derefter stille og roligt bliver bedt om at finde trav igen.

En ung konkurrence hest der rides til sadelkåring skal vise alle 3 gangarter og der er som regel ingen grund til at en veltrænet kørehest der skal bruges til sport, ikke også skulle gøre det.

Hvor meget kan hesten når den er blevet tilkørt?
Svaret er individuelt og som regel er ifølge ejerens ønsker, kombineret med hvor meget den individuelle hest laver fremskridt under trænings forløbet (her spiller hestens temperament, opdragelse og tidligere erfaringer en rolle).

Ideelt skal hesten blive i træning hos Henrik indtil den har kørt en del ude og i trafikken, men er det en rutineret kusk der skal køre med hesten, kan vedkommende sagtens håndtere den del af træningen selv. Her vil den basale tilkørsel være nok. Omvendt, siger det sig selv at en ikke-rutineret kusk ikke anbefales at fortage sig af vej/trafik træning, da hesten har brug for at føle sig trygt og får nogle gode oplevelser med i bagagen.

Det er ønskeligt at en tilkørt hest står stille og roligt under forspænding (samt fraspænding) og at den venter indtil den får kommandoen for at gå frem. Den skal gå til bidet og gå i skridt, trav, galop og paradere på kommando for vognen. Alt dette foregår i ridehuset indtil hesten er klar til at køre udenfor, hvor den køres første på udendørs områder og de omkring liggende grusveje. Derefter kan hesten køre ude på de trafikeret veje. Når Henrik er tilfreds med hesten i trafik er den klar til at komme hjem.
Ejeren skal helst køre hesten sammen med Henrik nogle gange inden den tager hjem.
Som regel er en rutineret ridehest allerede trafikvant men en ung hest er præcis det – en ung og derved uerfaren dyr. Selvom den er blevet kørt i trafikken skal man altid være på forkant for det uventede. Den skal køres målrettet fremad hvis man vil undgå problemer og der kan ikke garanteres for et levende dyrs reaktioner når den er ’i byen’.

Hvor lang tid varer en tilkørsel?
Som udgangspunkt varer en tilkørsel i gennemsnittet omkring 6 uger, dog er det meget individuelt fra hest til hest. Der kan bruges meget tid på forberedelse/træning af hesten inden den kan spændes for (f.eks. en rå uhåndteret ung hest) mens andre heste, som for eksempel en erfaren ridehest, kan måske allerede spændes for efter blot et par dages grundtræning. Hesten skal acceptere bidet og være fuld styrbare ved kørsel fra jorden af, inden den spændes for. Hesten skal acceptere lyde der kommer bagfra og den skal stå stille og roligt uden at flytte sig ved berøring af  vognstængerne. Der skelnes mellem  en hest der er kørt ’et par gange’ for vogn og en som betragtes som tilkørt.

Der opleves ofte at vi få henvendelse fra kunder der har købt en hest der, i deres egen ord ’skulle være tilkørt’. Der kan kun anbefales at man ser hesten kørt inden køb. Det er de færreste ryttere der køber en ridehest uden at den prøverides først.

Skyklapper?
Alle heste bliver tilkørt med skyklapper på hovedtøjet. Der er nemlig flere fordele ved brug af skyklapper end der er ulemper. Skyklapperne gør at hesten ikke kan se bagfra og ved siden af.
Det at den kun ser forud hjælper den at koncentrere sig, og bliver mindre forstyrret af bevægelser (trafik, kuskens pisk som hjælp, makker hesten, aktivitet fra passagerer på vognen osv.).

Grundtræning med lyd bagfra er derfor vigtigt her, for at hesten bliver trygt med forskellige lyde som den ikke kan se – den skal stole på kusken. Der har været kun sjældne tilfælde hvor en hest køres uden skyklapper og dette er en hest der ikke kan forholde sig til lyde uden at den kan se hvad der sker bagfra.